Mit navn er Tina Lyngs og jeg har været kørelærer siden 2019. Jeg bor i Holbæk med min mand og tre børn. Jeg er tidligere uddannet finansøkonom og advokatsekretær, men ønskede lidt luftforandring og blev i 2019 færdig med uddannelsen som kørelærer. Jeg tilbyder nu undervisning til kategori B – personbil med stor tålmodighed overfor alle elever uanset baggrund , niveau og sproglige udfordringer.
Teoriundervisningen vil være en blanding af tavleundervisning, dialog og mindre gruppeopgaver. Min primære opgave er, udover at lære eleverne det lovpligtige stof, at lave en interessant undervisning, som giver et stort udbytte for eleverne.
Eftersom min undervisning vil foregå efter en hel skole- / arbejdsdag og batterierne derfor godt kan være rimelig flade, vil jeg lade eleverne komme på banen så meget som muligt, så det ikke bliver 3 – 4 laaange timer.